Overflytning afsluttet

Alt indhold er nu overført fra den gamle hjemmeside. Der er naturligvis småting der skal ændres for at få mest muligt ud af den nye hjemmeside men al information er flyttet.

Bemærk at man nu kan tilgå hjemmesiden via domænet vingolf.dk Man behøver med andre ord ikke at navigere til Landligger.dk selvom hjemmesiden stadig er en del af denne.

Denne nye hjemmeside har en masse fordele som kan tages i nu og brug i fremtiden. Indtil videre kan man dog glæde sig over at hjemmesiden nu nemt vises på alle enheder blandt andet smartphones og PC.

Med venlig hilsen

René Bitsch

Administrator på Landligger.dk med flere.

Træfældningsprojektet

Træfældningsprojektet er ved at være afsluttet. På grund af stormen Bodil og den milde vinter, lykkedes det ikke at få udført arbejdet mens jorden var hårdt frosset som vi havde regnet med og håbet på. Men sådan skulle det ikke være. Det er min overbevisning at langt de fleste er meget tilfredse med arbejdets udførelse. Der er i Vingolf alene fældet 200-300 træer.Bestyrelsen har besluttet at få en gartner til at ordne fællesarealet med græssåning og tilplantning.

Træfældningsprojektet

Reparation af strandtrappen

Endelig har vi fået repareret vores strandtrappe. Det er firmaet, som har lavet den nye, nederste del af Kaprifolievejs trappen og den nye trappe for enden af Markvænget, der har udført opgaven.

Reparationen kom til at koste Trappelauget ca.26.000kr.

Der arbejdes også på at få repareret vores skræntfod. Det er vigtigt for bevarelsen af vores trappe at vi får stabiliseret lerskrænten for enden af “hovedtrappen”. Det har imidlertid vist sig at være svært at skaffe reparatør. De firmaer der kan udføre opgaven har rigeligt at lave, og må (og vil) i øvrigt ikke køre på stranden om sommeren.

Vi vil i trappelauget meget gerne have flere parceller vest for trappen med i et reparationsprojekt. Deres grunde har store skred som kan påvirke vores del af skrænten og deres skræntfodssikring er også faldet sammen. Hvis vi kan gøre det til et fælles projekt vil det formodentlig også blive noget billigere. Vi håber at kunne få repareret skræntfoden i den kommende vinter 14/15. På trappelaugets bestyrelsesmøde har vi vedtaget at fordoble kontingentet i en 3-årig periode for at sikre at vi har økonomi til rådighed til de kommende reparationer.

Hegnsloven

På generalforsamlingen 2015 blev der forespurgt om hegnsloven. Der er nu lagt et link indpå hjemmesiden. Linket er godt nok til en privat side, men der er både den fulde lovtekst og en rigtig god orientering om lovens principper og virkemåde. Absolut til at blive klog af.

Start med at læse det afsnit der hedder “kort orientering”.

Dræn og digitalt kort

På generalforsamlingen 2015 blev orienteret om dræn i Vingolf.

Et overblik over det eneste kendte dræn i foreningen ses her. Det er hentet på det digitale kort du har adgang til via Gribskov kommunes hjemmeside.

Dræn

Der er link til det digitale kort i venstre kolonne. Klik på vandløb og natur, private vandløb og private brønde. Husk at sætte flueben.

Der er masser af muligheder og interessante ting man kan slide en regnvejrstime op på.